Opgaven gik ud på at designe en kort folder for Wakefield Wellness, der præsenterer brandets minimalistiske og bæredygtige tilgang til hudpleje for potentielle samarbejdspartnere.

TRYKT PRODUKT
KOSMETIK FOLDER
(fiktiv opgave)

Wakefield Wellness er et minimalistisk kosmetikbrand med fokus på enkelhed og naturlig hudpleje. Inspireret af zen-filosofi og naturens elementer som sten og sand skaber de produkter med få, nøje udvalgte ingredienser.

Deres æstetik er enkel og bæredygtig, designet til dem, der ønsker en rolig og jordnær skønhedsrutine, hvor kvalitet og natur forenes. Målgruppen består af miljøbevidste voksne, der værdsætter etik, balance og bæredygtighed i deres daglige hudpleje.

Wakefield havde behov for en kort folder, der kunne præsentere brandets koncept for potentielle samarbejdspartnere og virksomheder.

LOGO

Logoets design rummer flere fortolkninger.

Ud over at ligne en blomst med store blade, fremhæver det negative rum en abstrakt menneskefigur med løftede arme – et symbol på balance, frihed og harmoni.

Figuren kan tolkes som en person i en meditativ eller sejrspositur, hvilket understøtter brandets fokus på velvære, indre ro og naturlig skønhed.

Kombinationen af blomst og menneskefigur skaber en visuel fortælling om forbindelsen mellem natur og menneske, hvor enkelhed og balance går hånd i hånd.

Jordfarverne er inspireret af japanske zen-haver, hvor naturens rolige nuancer skaber en følelse af balance og harmoni. Farvepaletten afspejler sand, sten og træ, hvilket understøtter brandets minimalistiske og naturlige æstetik.

MOCKUP

Som en del af designprocessen har jeg udarbejdet et Photoshop-mockup for at præsentere Wakefield Wellness’ univers på en visuelt overbevisende måde.

Mockuppet fungerer som et konkret værktøj til at formidle brandets æstetik, stemning og værdier – og gør det muligt at opleve folderens udtryk i en realistisk kontekst.

Formålet er at vise, hvordan designet fungerer i praksis og understøtter produktets identitet samt kommunikationen med potentielle samarbejdspartnere.

SE FOLDEREN ONLINE

DOWNLOAD FOLDER

Klik på knappen herunder for at downloade folderen i høj opløsning.
Downloades via google drive